Vælg din leder med omhu

Om få dage skal vi vælge de personer der skal sætte de politiske rammer om kommunal og regional udvikling i de kommende år. Det er et vigtigt valg, og set med MacMann Bergs øjne er det vigtigt at gøre sin indflydelse gældende. En demokratisk pligt, kan vi vist godt kalde det.

De politiske ledere sidder kun sikkert i sadlen fire år ad gangen. Så skal de vurderes og evalueres. Har de gjort det godt nok? Findes de for lette – eller er de tunge nok til at tage en tørn mere?

Du bestemmer – sammen med alle os andre.

Nogen vil mene, at der er politikere der ikke burde sidde hvor de sidder. Og nogen vil sikkert også mene, at enkelte ikke er kompetente til at løse de komplekse samfundsopgaver og udfordringer, vi står over for.

Men hvis vi ikke er tilfredse med dem, kan vi jo selv byde os til og deltage i kampen om den politiske indflydelse. Hvis vi gider!

Hvis ikke, så hyld dem der vil og gider tage ’slævet’ for os andre. Det skal de have tak og stor anerkendelse for.

Tænk hvis du som leder skulle evalueres hvert fjerde år. Hvis borgene, kunderne og de vigtigste interessenter skulle vurdere om du skulle sidde på pinden fire år endnu – eller om du skulle afløses af en anden, der kunne skabe mere værdi for dem.

En spændende tanke, ikk’?

Men sådan er det ikke, og det er sikkert godt for meget – og heldigt for nogen.

Alligevel er tanken pirrende og en undersøgelse værd.

Vores ledere har nemlig en enorm indflydelse på vores liv. På hvordan vi trives og på mulighederne for faglig udvikling. Og på hvad der fylder i vores liv uden for arbejdskonteksten, hvad vi snakker om med familie og venner, hvad vi tør drømme om og hvilke arbejdsfortællinger vi giver videre til vores børn.

[boksbred]

Hvad med dig selv?

– Ville du ønske at have dig selv som leder?

– Ville du positivt vælge dig selv, som den person der har stor indflydelse på din faglige udvikling, din trivsel og arbejdsglæde?

– Er du en leder du ville skifte job for at komme til at arbejde sammen med og lade sig inspirere af?

[boksslut]

MacMann Bergs budskab er klart

Vælg din leder med omhu!

Og sørg for at være sådan en leder, som andre ville både vælge og genvælge.

Er du som leder usikker på ’genvalg’, så lad os mødes. Måske kan vi hjælpe dig, så du bliver den leder både du selv og dine medarbejdere ønsker at arbejde sammen med i fremtiden.

Du spiller en vigtig rolle for os andre. Vi ønsker dig og Danmark et godt valg.