Uddannelser

Vi tilbyder en bred vifte af praksisnære uddannelser med teoretisk tyngde og stort fokus på organisatorisk værdiskabelse. Flere af uddannelserne kan gøres kompetencegivende med ECTS-point.  På alle vores uddannelser og kurser fokuserer vi på at koble mindset, teori og praksis på en måde, der skaber organisatorisk værdi. Derfor gør vi meget ud af træning og feedback undervejs. På de længerevarende uddannelser kommer vi som undervisere på besøg i din organisation, for at skabe den bedste kobling mellem uddannelsen og den virkelighed de erhvervede kompetencer skal anvendes i.

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

12-dages uddannelse, som ruster dig til at kunne skabe bedre resultater til gavn for den opgave, I som organisation er sat i verden for. Også med mulighed for at gøre uddannelsen kompetencegivende med op til 10 ETCS-point

Med MacMann Bergs systemisk leder- og konsulentuddannelse får du værktøjerne til at arbejde fokuseret, undersøgende og refleksivt med din egen praksis og til at forstå, hvordan du kan bruge dig selv som strategisk ledelsesredskab. Uddannelsen tager blandt andet afsæt i vores grundbog om systemisk ledelse: Systemisk ledelse – den refleksive praktiker. 

Bæredygtig organisations- og forretningsudvikling

Fremtiden er bæredygtig. Der er ikke et reelt alternativ. Bæredygtig udvikling og ledelse er således afgørende kompetencer i fremtidens organisationer. For både ledere og medarbejdere. 

Få hjælp til at gøre bæredygtighed til praksis. I samarbejde med jer designer vi kortere eller længere forløb tilpasset jeres organisation, behov og ambitioner. 

Styrk jeres organisatoriske bæredygtighed, så I kan blive ved med at skabe værdi – også når omgivelserne forandrer sig. Tag ansvar for de aftryk som I sætter, og arbejd langt mere bevidst og effektfuldt med at skabe en stærk bidragskultur, hvor vi bruger hinandens kompetencer til at finde fælles løsninger, frem for at slide hinanden ned.

Skræddersyede uddannelser

Vi skræddesyr uddannelser af længere varighed til virksomheder og organisationer. Vi målretter de enkelte forløb til større eller mindre grupper af ledere, konsulenter eller medarbejdere eller hele organisationer.

Ved skræddersyede uddannelser mener vi forløb eller uddannelser, som I selv er med til at forme og skabe. Alt sammen tilpasset jeres værdier, strategi og formål for, hvorfor og hvordan I udfører jeres arbejde. Vi går nemlig ikke ind for koncepter, da hver organisation er forskellig med hver deres behov og medlemmer. Vi sikrer derfor, at I kan afspejle jer selv i uddannelsen.

Effektfuld Teamudvikling

Coachinguddannelse for erfarne ledere, teamledere og proceskonsulenter.

Er du optaget af at skabe effektfulde teams og produktive relationer? Vil du gerne blive bedre til at arbejde med den menneskelige og relationelle del af teamledelse? Ønsker du at blive bedre til at håndtere konflikter i teams og stå stærkere, når der opstår uhensigtsmæssige dynamikker?

Uddannelsen i effektfuld teamudvikling er et praktisk udviklingsforløb, der styrker dig i din rolle og selvindsigt til at få teams og grupper til at lykkes med opgaveløsning, værdiskabelse og samarbejde. Omdrejningspunktet er praktisk træning i en mangfoldighed af forskellige kraftfulde metoder og øvelser, der er praktisk omsættelige i den organisatoriske hverdag.