Fra modstand og dårligt arbejdsklima til trivsel og værdiskabende samarbejde på tværs

’Dårligt arbejdsklima, ringe trivsel, mistillid og minimalt samarbejde på tværs af afdelingerne.’

 

Sådan lød dommen fra en trivselsmåling i en kommunal forvaltning, der havde været igennem en større sammenlægning af fem tidligere selvstændige forvaltningsenheder, der alle havde haft direkte reference til kommunaldirektøren.

 

Den nytiltrådte leder for den nye samlede forvaltning måtte hurtigt erkende, at der var et problem, som krævede en målrettet indsats og hjælp udefra. Gamle kulturer, vaner og mønstre havde gjort det mere end besværligt for den nye leder at skabe de ønskede forandringer og effekter. Der var ikke bare brug for nye strukturer eller processer. Der var først og fremmest brug for et nyt mindset, en ny tilgang til at forstå betydningen af den enkeltes bidrag til den samlede opgaveløsning, og hvordan alle har en betydning for, at vi sammen kan lykkes med den fælles opgave. Der var om noget brug for at spille hinanden gode.

 

’Da MacMann Berg havde skabt en række markante resultater andre steder i kommunen, hvor det også handlede om bedre samarbejde mellem fagprofessionelle, team og forvaltninger, tog jeg fat i dem. Opgaven var klar og tydelig. Vi har brug for en samarbejdende forvaltning. En forvaltning med synergi på tværs af de enkelte enheder og med langt mere fokus på den fælles kerneopgave, og derigennem større trivsel og bedre arbejdsmiljø. ’

(Lederen af den sammenlagte forvaltning)

 

Sparring med ledelsen og fokusgruppeinterviews med et antal udvalgte medarbejdere, herunder medarbejderrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant, dannede grundlag for designet af et intensivt forløb over fire måneder for lederen og samtlige medarbejdere. Grundlæggende systemiske antagelser om kommunikation, samarbejde og kultur var gennemgående temaer og fokuseringer i forløbet. Alt sammen med henblik på den organisatoriske værdiskabelse ud fra forvaltningens udfordringer og gennemførte trivselsmålinger.

 

Ved første møde med medarbejderne blev jeg mødt af en mur af tavshed og mistænksomhed. Og en nervøsitet om hvad det nu var, der skulle sættes gang i. Selv om formålet, mellemregninger og de ønskede effekter blev præsenteret og gjort transparent.’

(Thomas Johansen, chefkonsulent i MacMann Berg)

 

Dominerende historier om de forskellige afdelinger i organisationen. Frustrationer og kritik i krogene. Alt pegede på en lukket og ikke arbejdsfremmende organisationskultur med adskillige medarbejdere, der ikke havde haft mulighed for at snakke udvikling og trivsel med deres leder i mange år. MUS-samtaler var ikke blevet systematisk gennemført i seks-syv år.

 

Fire udviklingsdage med alle medarbejdere og lederen blev omdrejningspunkt for udviklingsforløbet, sammen med en række sparringssamtaler med lederen for at understøtte hans evne til at skabe den nødvendige tydelighed, følge op og sikre effekten af det samlede forløb.

 

’Gennem processen havde Thomas et insisterende fokus på, at ansvaret for udviklingen og resultatskabelsen var et fælles anliggende. Den enkelte medarbejder blev konstant udfordret på og bevidst om egen medskabende effekt. Både i forhold til det, der lykkes, og det der stod i vejen for at skabe de ønskede resultater. Der er skabt en langt mere åben, lyttende og opgavefokuseret kultur, hvor ting bliver sagt. På en god og konstruktiv måde. En kultur hvor der er langt mere fokus på kerneopgaven og den værdi, som organisationen skal være med til at skabe – og sætte andre i stand til at lykkes med. Processen har samtidig gjort mig bedre i stand til at skabe tydelighed og følgeskab gennem mere lytning og insisterende involvering med fokus på den værdi, vi skal have skabt.’

(Lederen af den sammenlagte forvaltning)

 

For at sikre den langsigtede effekt er der aftalt 1-2 opfølgningsdage i månederne efter det intense fire måneders forløb.

 

Er du blevet nysgerrig og ønsker at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte MacMann Berg, ligesom du kan få indblik i kundens oplevelse.

Kontakt os på 86761344 eller på [email protected]