Er du vores nye digital marketing- og kommunikationsmedarbejder?

Er du på udkig efter et fleksibelt, lærerigt og ambitiøst studiejob? 

MacMann Berg søger en digital marketing- og kommunikationsmedarbejder pr. 1. maj 2021. For os er det vigtigt, at du brænder for kommunikation og branding på et højere niveau af en formålsdrevet virksomhed. Du har energi, nysgerrighed og en relevant studiemæssig baggrund.

Vi er en konsulentvirksomhed bestående af passionerede konsulenter, som arbejder målrettet og innovativt med bæredygtig organisations- og forretningsudvikling. Vi udbyder blandt andet uddannelser til ledere og konsulenter inden for det offentlige og private og ønsker at nå endnu længere ud med vores budskaber.


Dine opgaver er blandt andet…

  • Kontinuerlig opdatering på og udvikling af vores sociale medier – særligt LinkedIn.
  • Løbende opdatering af vores hjemmeside.
  • Koordinering, tilrettelæggelse og udarbejdelse af nyhedsbreve.
  • Content udvikling til ovenstående digitale medier.
  • Formidling og salg af vores uddannelser, kurser og arrangementer.
  • Deltagelse på månedlige interne møder og forretningsudviklingsdage.
  • … og meget mere, hvis du er frisk på det.


Vi ønsker, at du er…

  • I gang med en relevant bacheloruddannelse inden for kommunikation, marketing, journalistik eller lignende, men vi vægter personlighed og kompetencer højere end din uddannelsesbaggrund.
  • Fleksibel og ansvarsbevidst og evner at arbejde selvstændigt.
  • En dygtig kommunikatør, der har flair for at vinkle fortællinger og tænke kreativt.
  • Ambitiøs og brænder for at bruge din viden i praksis.
  • Ikke bange for at give din holdning til kende og komme med nye ideer.
  • Imødekommende og smilende.
  • Brænder for kommunikation samt digitale kanaler og trends.
  • En person med æstetisk sans, der ikke er bange for at skifte en lyspære i ny og næ.


Du får…

  • Et super lærerigt og inkluderende studiejob, som vil give dig en masse hands-on erfaring inden for en bred vifte af kommunikations- og markedsføringsopgaver.
  • Fleksibelt job i Aarhus’ skønne latinerkvarter, hvor vi også vægter gode croissanter og kaffe højt.
  • Andel i og mulighed for at biddrage til et fantastisk fællesskab.
  • Ansvar for at videreudvikle en formålsdrevet virksomheds brandidentitet.
  • Omkring 10 timer ugentligt i gennemsnit.

 

Det er en fordel at have kendskab til WordPress, ActiveCampaign og LinkedIn, men absolut ikke en nødvendighed – vi føler os overbeviste om, at det du eller vi ikke ved, skal vi nok lære hinanden i fællesskab.

Hvis det lyder som noget for dig, og du har mod på at skabe din egen opskrift på et studiejob, der både tilgodeser dine og vores behov og ønsker, så send CV og ansøgning eller spørgsmål til stillingen til:

Caroline Vinkel

Mail: crv@macmannberg.dk

Tlf.: 52 30 42 30

Vi inviterer løbende til samtaler, men venter gerne på den helt rette kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig.