Når værdi er andet end penge

I MacMann Berg er vi ret enige om, at vi har nået grænsen for, hvad vi bryder os om i den officielle danske udlændinge- og socialpolitik. Det begynder at være svært at retfærdiggøre, at andre skal så grueligt meget igennem, mens vi krampagtigt fokuserer på, at vi, som et af verdens rigeste lande, ikke har råd til at hjælpe de der har brug for det. Det gælder i flygtningedebatten og det gælder i forhold til det danske velfærdssystem.

Flygtninge1

Er den danske integrationspolitik blevet for stram? Er det rimeligt, at vi kan tage værdier fra flygtninge, der søger beskyttelse hos os, og er det rimeligt, at der skal gå tre år før børn kan blive sammenført med deres forældre? Er det rimeligt, at vi taler om skattelettelser, og samtidig ikke mener vi har råd til at hjælpe andre med helt basale behov? Er det i det hele taget rimeligt, at vi har så stærkt et fokus på os selv, når omverden kalder på fællesskab?

Når afstanden bliver for stor mellem os, der har nok, og de der slet ikke har tilstrækkeligt, træder to diskurser tydeligt frem. Den ene diskurs er, at vi skruer op for fortællingen om, at vi må beskytte os selv, og at lige børn leger bedst. Den liberale tankegang sættes i forgrunden. Den anden diskurs har fokus på sociale sammenhænge og på sammenhængskraften i samfundet og på, at vi er hinandens forudsætninger for at lykkes sammen.

Spørgsmålet er hvilken diskurs vi vil sætte i forgrunden, og hvilken vi vil sætte i baggrunden.

Når vi er optaget af disse spørgsmål i MacMann Berg, er det fordi de svar vi giver, har stor indflydelse på, hvordan vi forholder os til hinanden. Helt generelt og konkret i den måde vi fx arbejder sammen på.

Er vi indstillet på at skabe rammer, hvor flest muligt kan lykkes og se sig som betydningsfulde bidragsydere til et sammenhængende samfund baseret på frihed til den enkelte i et ansvarligt fællesskab. Eller er vi mere optaget af, at vi selv lykkedes og så pyt med de andre: De kan jo bare tage sig sammen?

I privatsfæren er det op til hver enkelt af os, hvordan vi vælger at leve og prioritere. I en arbejdsmæssig kontekst, mener vi, at vi bør og skal sætte fokus på, hvordan vi bedst muligt lykkes sammen. Fordi det skaber det mest ansvarlige og sammenhængende samfund, frem for et hver-for-sig-fund, hvor den enkelte først og fremmest er optaget af sig selv og egne behov.

At tænke bæredygtighed og sammenhængskraft i et samfund er i øvrigt også det der skaber den bedste forretning, økonomi og velstand på sigt. For når integrationsprocessen ikke lykkes, eller når unge bliver tabt i uddannelsessystemet koster det mange milliarder. Ud over de menneskelige omkostninger ved at føle sig betydningsløs eller ekskluderet.

Det handler først som sidst om ledelse. Politisk ledelse og ledelse i organisationer og virksomheder. Det er en ledelsesopgave at skabe et stærkt fællesskab, hvor krav og forventninger til at bidrage til den fælles opgave er på dagsordenen.

De syge på hospitalerne, de ældre på plejehjemmene, børnene i dagtilbud og skoler, de socialt svageste, og de der er på flugt fra krigenes rædsler har brug for et fællesskab og et samfund, der kan og vil. Et samfund som ser det som en af sine vigtigste investeringer at lære mennesker at skabe gode rammer for sig selv og hinanden. Selvfølgelig skal også de ældre, børn, syge, flygtninge og socialt svage tage sig sammen og tage ansvar, men der må være grænser for, hvor skinger tonen skal være. Spørgsmålet til os selv er om vi taler vi hinanden ind eller ud af fællesskabet. Det valg har vi hver dag. På arbejde og derhjemme.

Lørdag d. 6. februar er der Danmarks Indsamling for 10. gang. MacMann Berg er med igen. Sammen med rigtig mange andre private, organisationer og virksomheder. Vi donerer penge til kampen mod fattigdom og nød. Vi gør det med glæde, varme og taknemmelighed over at kunne. Vi ved udmærket godt, at et bidrag én gang om året ikke flytter bjerge, men vi ved også, at mange bidrag gør en forskel. Vi opfordrer alle til at bidrage til Danmarks indsamlingen. Parallelt må vi så arbejde på at tænke, kommunikere og handle anderledes i de kommende mange år. Politisk, socialt og fagligt – som private individer, medarbejdere og ledelse.

Vi håber, at vi sammen får mulighed for at tale klogt og reflekteret om de udfordringer vi står over for. Sammen kan vi gøre en stor forskel.

På vegne MacMann Berg

Jesper Loehr-Petersen