Kirsten Elkjær var kursist på Koordinatorer der lykkes i 2020. Under sit forløb var hun ansat som koordinator for Beskæftigelsesministeriets rejsehold til nedbringelse af sygefravær.

”Koordinatorer der lykkes har hjulpet mig med at få sat ord og billeder på den rolle, man har som koordinator, og hvilke konsekvenser det har for ens rolle i organisationen. Det var det, der gjorde den største forskel for mig.

Kurset gjorde min funktion nemmere at være i. Som koordinator står man på et vippebræt mellem en masse dilemmaer og paradokser. Kurset hjalp mig til at få et billede af, hvorfor det er, man nogle gange synes, det er svært. Og det er der en god grund til! Det var en stor lettelse for mig at forstå og få sat nogle ord på, hvorfor man synes, det er svært.”

Koordinatoren skal være tæt sparringspartner med sin nærmeste leder OG sine kolleger.

De fleste koordinatorer vi arbejder med i MacMann Berg, har en oplevelse af at stå i et krydsfelt – og nogle gange et krydspres. De står mellem forskellige hensyn, hvilket kan forekomme indbyrdes modstridende. Det kan medføre en følelse af udspændthed og handlingslammelse. For eksempel skal koordinatoren være tæt sparringspartner med sin nærmeste leder OG sine kolleger. Koordinatoren skal tage styring i udvikling- og implementeringsprocesser og involvere medarbejderne i at udvikle nye løsninger. Samtidig skal koordinatoren kunne anlægge et ledelses- OG medarbejderperspektiv i opgaveløsningen. For at kunne navigere som koordinator – og ikke blive slidt op – er første skridt at sætte ord på dilemmaerne og paradokserne. Når det er tydeligt, hvad man står i, er det nemmere at handle på det.

Kirsten fortsætter:

”Det var noget så simpelt som et billede af et vippebræt, som Thomas Bonderup havde med, der hjalp mig med at få en bedre forståelse af min stilling. Det var selvfølgelig også indledt og efterfulgt af drøftelser, mine egne og andres perspektiver og tanken om: ”Hvad er det jeg står og vipper imellem?”. Det er en meget simpel metafor, der åbnede kæmpe perspektiver for mig.

Jeg kan jo kun tale fra mit eget perspektiv, men jeg tror, min organisation oplevede, at de ikke blot fik en bedre koordinator men også en roligere kollega.

Det er en af de mange gode grunde til, at jeg ville anbefale Koordinatorer der lykkes til andre koordinatorer. Selve det faglige fundament, er jeg meget optaget af, samt de redskaber man får. Derudover er undervisningsmetoden alsidig. Der er både lange og relativt korte, men dybe indlæg, og desuden bliver man sendt ud og lave øvelser med de andre kursister. 

Vi havde hele tiden gryden i kog. Vi havde bl.a. en indledende samtale inden kurset startede, og mellem modulerne holdt vi virtuelle samtaler med Thomas. Men jeg kunne særligt godt lide, at der var planlagt samarbejde mellem os kursister imellem de to moduler, og den opfølgning der var efter kurset.”

Da adspurgt om mulighed for sparring mellem Kirsten og de andre kursister, fortæller hun:

”Der er ingen tvivl om, at folks funktioner var helt forskellige. Vi var syv kursister fra meget forskellige rammer. Dog var det mit indtryk, at de redskaber vi blev introduceret for og øvet i, sagtens kunne bruges på tværs af funktionerne. Det var desuden forfriskende at have så forskellige funktioner. Når man står udefra, kan man måske bedre spørge nysgerrigt til andres funktion. 

Der var blevet lagt meget vægt på, at der var blevet skabt de bedst mulige betingelser for, at jeg som deltager kunne anvende de ting, jeg lærte – både tænkning og metoder – i praksis. Der var hele tiden vekselvirkning mellem: ”Nu lærer vi noget fagligt, så gennemgår vi nogle redskaber, og så kan I gå sammen i grupper og øve det.”. Det var meget praksisnært. Jeg har brugt flere af redskaberne efterfølgende, og det er faktisk et af de kurser, jeg vender mest tilbage til i min hverdag. Thomas formåede at tage redskaber, jeg allerede var bekendt med og perspektivere dem endnu mere.” afslutter Kirsten.

Underviser på kurset Koordinatorer der lykkes, Thomas Bonderup udtaler:

“Det har været så inspirerende at opleve, hvordan Kirsten har arbejdet med det erkendelsesmæssige fundament, hendes måde at forstå sin funktion på og samtidig har bragt helt konkrete metoder i spil i sin funktion som koordinator. Det er sådan noget, der giver mig energi, motivation og mening i min undervisnings- og konsulentpraksis.”

Vores tilgang til læring og udvikling er, at det er en holdsport. Når man er alene afsted på et kompetenceudviklingsforløb, er der en stor risiko for, at det er vanskeligt at bringe tænkning, metoder og tilgange fra forløbet i spil i hverdagens processer. Derfor gør vi meget ud af at skabe de bedst mulige betingelser for, at den enkelte deltager kan anvende elementer fra forløbet i sin opgaveløsning. Dermed kan det integreres i og oversættes til praksis. Det er i hverdagens processer, forløbet skal skabe værdi og gøre en positiv forskel. Helt konkret benytter vi os af forskellige greb til at understøtte omsætning i praksis. For eksempel har vi en indledende samtale før opstart med deltageren og deres nærmeste leder. Her er formålet at præcisere individuelle og organisatoriske udviklingsmål. Derudover laver vi aftaler om, hvordan der skabes rum for at bringe kompetenceudviklingsforløbet i spil i opgaveløsningen. Vores mantra er, at organisationen også er afsted på udviklingsforløbet. Det skaber først værdi, når organisationen også er klar, til at skabe rammerne for at kunne få nye tilgange og metoder i spil. Et andet greb er at etablere læringsfællesskaber mellem deltagerne. Det giver både en mulighed for og en gensidig forpligtelse til at afprøve elementer fra forløbet. Det udvikler deltagernes evne til at omsætte og oversætte tingene, så de giver størst mulig mening i den specifikke kontekst, de står i.

Se vores andre kundecases her.