Mange møder bliver oplevet som energidræbende uden klare mål eller forbindelse til organisationens øvrige strategier. Andre møder bliver gennemført næsten rituelt uden læring eller progression. Resultaterne bliver i begge tilfælde ofte derefter.
Der er derfor al mulig grund til at øge værdien af de mange møder, som vi selv leder eller bliver udsat for. At ændre resultatsvage møder til værdiskabende møder er samtidig en bevægelse mod en mere professionel og livgivende kultur, der skaber bedre opgaveløsning og trivsel.
Værdiskabende møder sætter fokus på, hvordan vi kan øge værdien af organisationens mange møder. Til gavn for opgaveløsningen, trivslen og den organisatoriske læring. Ledelse af ide- og udviklingsmøder, koordinationsmøder, informationsmøder, opfølgningsmøder, projektstyringsmøder og teammøder handler om at skabe de bedste rammer og betingelser for læring og resultatskabelse, ud fra den tid og de mennesker der er tilstede. Ikke-værdiskabende møder koster mange penge, det fremgår bare ikke af regnskabet, og derfor bliver det sjældent taget alvorligt.
Ledere, mellemledere, konsulenter, teamkoordinatorer og jer der leder eller faciliterer møder – ikke mindst på tværs af forskellige fagligheder, professioner og kulturer.