Gratis morgenmøde – Fra Ledelseskommission til praksis

God LEDELSE – starter hos dig!

 

Fra ledelseskommissionen til praksis

På Folkemødet 2018 fik vi i MacMann Berg mulighed for at møde en række af Ledelseskommissionens medlemmer og lytte til deres anbefalinger om fremtidens offentlige ledelse. Anbefalingerne og de inspirerende debatter omkring dem gjorde det samtidig tydeligt for os, at der ligger et stykke oversættelsesarbejde foran os. Hvordan kan vi realisere og føre anbefalingerne ud i praksis, så det skaber værdi for borgerne?

Den offentlige sektor er til for borgerne og samfundet. Det er målgruppen og formålet. Det er meningen med det hele. Som leder i den offentlige sektor skal du derfor arbejde ud fra dette fokus. 24/7 og 52 uger om året. Det er opgaven. Hverken mere eller mindre.

Vores egen vision i MacMann Berg er at gøre vores kunder til bedre ledere, der tager ansvar for verden. Derfor vil vi rigtig gerne bidrag til endnu bedre ledelse – også i det offentlige.

På vores næste morgenmøde i september 2018 præsenterer vi vores bud på, hvordan vi kan skabe bedre ledelse med afsæt i Ledelseskommissionens anbefalinger. Ledelse der reelt skaber værdi i praksis.

God ledelse handler for os om at gøre mere af det vigtige – og mere af det rigtige. For på den måde at skabe en mere bæredygtig offentlig sektor, hvor der er mere fokus på at bygge broer på tværs af sektorer, funktioner og fag.

Mød op og få en række konkrete ideer til, hvordan du kan være med til at udleve anbefalingerne i din ledelsespraksis. God ledelse starter hos dig!

Tid

Torsdag den 6. september 2018, kl. 9-11 i Aarhus – LUKKET FOR TILMELDING.

NYT HOLD: Torsdag den 6. september 2018, kl. 13-15 i Aarhus

Fredag den 7. september 2018, kl. 9-11 i København.

Målgruppe

Morgenmødet er for dig, der arbejder med eller interesserer dig for ledelse. For alle ledere i virksomheder og offentlige organisationer, der ønsker at skabe en organisation eller virksomhed ud fra mening og formål. Du er meget velkommen uanset om du allerede arbejder i den retning og ønsker mere inspiration, eller om du er helt ny på denne færd, og ønsker at komme i gang.

Kom og bliv inspireret. Tag gerne dine ledelseskollegaer med, og mød andre der ligesom du gerne vil gøre god ledelse endnu bedre.

Tilmelding

Der er begrænsede pladser, så TILMELD DIG hurtigst muligt.

Vi fylder op efter først til mølle-princippet.

Det er gratis at deltage på vores morgenmøder. Til gengæld vil vi eventuelt kontakte dig efterfølgende, hvis vi vurderer det kunne have din interesse.

Vi har kaffe på kanden og en bid brød på bordet en halv time før start. Så mød gerne op og få en snak med vores konsulenter eller de andre deltagere.

Afbud

Hvis du bliver forhindret i at komme, sætter vi stor pris på, at du sender en kollega eller melder afbud. Dette kan du gør på mail: [email protected]

Adresser

Morgenmøderne i Aarhus holdes altid på vores kontor på Graven 25 B, 1.
– i hjertet af Latinerkvarteret (Karetmagergaarden).

I København afholdes møderne på Ledernes MødeCenter, Prags Boulevard 45, 2300 København S – se beliggenhed her Prags Blvd. 45 – Google Maps

Nye morgenmøder vil blive vist på denne side, samt publiceret i vores nyhedsbreve, Linkedin og Facebook. Tilmelding til nyhedsbrevene kan ske ved at trykke på den orange boks i højre hjørne.