’Danskermodellen’

Jeg lærte et nyt ord under VM i sejlsport i Aarhus fra den 2. – 12. august. 1500 sejlere fra 90 nationer kæmpede i de olympiske bådklasser om medaljer, placeringer på verdensranglisten og om pladser til OL i Tokyo 2020. Fascinerende og dybt inspirerende at opleve topatleter levere cremen af mange tusinde timers træning. Et levende bevis på, at dygtig ikke kommer af sig selv.

’Danskermodellen’
Partner og chefkonsulent i MacMann Berg

Gang på gang blev der talt om ’Danskermodellen’ som noget helt særligt for dansk sejlsport. En model der er i gang med at inspirere sejlsporten i resten af verden.

Michael Hestbæk, tidligere OL sejler og nu kommentator, forklarede den således:

Danske sejlere træner altid i team med andre sejlere. Meget gerne fra samme bådklasse. Det gør de for konstant at lære af hinanden. Når noget afprøves i en båd og det virker, forsøger man at overføre erfaringerne til de andre både. Både i forhold til båden, men i høj grad også i forhold til sejlteknik og konkurrencetaktik. Man arbejder konstant på, at alt og alle skal blive bedre. Og det sker på trods af, at man i kommende kapsejladser ofte vil være hinandens værste konkurrenter.

Når vi gør vores konkurrenter bedre, skal vi selv yde det bedste for at vinde. Når vi har en kultur for at dele de bedste ideer og erfaringer med hinanden, så profiterer hele teamet på det. Og det er hele filosofien i Danskermodellen..

Hvordan kan vi bruge denne tilgang i det daglige ledelsesarbejde?
Hvordan kan vi i langt højere grad arbejde på at gøre vores medarbejdere og lederkollegaer dygtigere, så vi selv skal lidt op på lakridserne for at matche dem?
Hvordan kan vi skabe et professionelt miljø, hvor vi hele tiden deler vores vigtigste viden og erfaringer – for at forbedre og udvikle kvaliteten af vores ledelse?

I Ledelseskommissionens nye rapport peger anbefalingerne entydigt på behovet for dygtige ledere i det ’offentlige’. Men lur mig og det ikke står tilsvarende til i det ’private’. En stor inspiration i den retning kunne være ’Danskermodellen’ – anvendt på ledelse. Vi ved, at det virker yderst fremmende på et topeliteidrætsniveau.

Det er så fantastisk at lære af andre. Også ledere. Vi bliver større og bedre af det. Og det har Danmark brug for.

Har du brug for en hånd til at komme i gang med at løfte dig selv til nye højder ved at gøre dine medarbejdere og kollegaer bedre? Vi har både hænderne, viden og viljen.
Du er velkommen til at ringe. Det koster ikke noget.

På vegne af mine dygtige kollegaer

Jesper Loehr-Petersen