Michael Mossing

Stilling: Chefkonsulent, erhvervspsykolog og MBA
Direkte: +45 86 76 13 44
Mobil: +45 23 70 66 00
Email: michael@macmannberg.dk
LinkedIn:  



Chefkonsulent, erhvervspsykolog og MBA

Michael er specialist i organisation og ledelse, og har mange års erfaring fra stillinger som chef og leder i politisk styrede organisationer. Han har gået skridtene selv som leder, og har erfaret, hvordan ledelse kan være meningsfuldt, givende, personligt udfordrende og fyldt med svære dilemmaer på en og samme tid. Det kan være en kompleks balancegang mellem etiske hensynet til det enkelte menneske og fokus på, hvad der er bedst for organisationen. Noget som heldigvis ofte kan gå hånd i hånd. Som konsulent har Michael stor erfaring med design og facilitering af forandringsprocesser, ledersparring, og træning af ledergrupper. Han har gennem årene været konsulent på store udviklingsforløb i og udenfor Danmarks grænser. Oprindeligt er Michael uddannet psykolog fra Aarhus Universitet med speciale i erhvervspsykologi kombineret med en master i business administration (MBA) fra Aarhus BSS. Han er autoriseret af socialstyrelsen (cand. psych. aut.) og specialistgodkendt erhvervspsykolog. Michael har forsket i ledelse og forandringsprocesser, og skrevet en ph.d.-afhandling om ledelse af succesfulde organisationsforandringer. Ved siden arbejdet som chefkonsulent i MacMann Berg er Michael fast underviser på masteruddannelsen i offentlig ledelse under Aarhus Universitet. Samme sted, hvor han også har en stilling som ekstern lektor. Her underviser han ledere i konflikthåndtering i rollen som leder, ledelse af succesfulde forandringer, forebyggelse af lederstress, frisættende ledelse og involvering af medarbejdere i ledelsesopgaver. Michael er desuden censor på Institut for Militære Studier under Forsvarsakademiet. For Michael er ledelsesteorier ikke bedre end de nye indsigter og handlemuligheder, som de tilbyder. Han lægger vægt på, at vores personlige teorier om ledelse skal være funderet på et solidt fundament af erfaringsindsigter og forskning, og tage afsæt i en nuanceret forståelse af, hvad der motiverer mennesker til præstation, innovativ tænkning og begejstring.