Systemisk leder- og konsulentuddannelse

12-dages systemisk uddannelsesforløb for dig, der arbejder med udvikling af menneskelige ressourcer i organisationer.

For MacMann Berg er god ledelse at skabe klare og attraktive billeder af den fremtid, organisationen er på vej til, så flest mulige kan koble sig på visionen. Samtidig må det være klart, hvad der er til forhandling, og hvad der ikke er til forhandling.

En dygtig leder er bevidst om sin egen medskabende rolle som kulturbærer og som forstår at bruge sin position på en fremadrettet og værdiskabende måde.

Med MacMann Bergs systemiske leder- og konsulentuddannelse får du værktøjerne til at arbejde nysgerrigt og refleksivt med din ledelsespraksis og til at forstå, hvordan du kan bruge dig selv som strategisk ledelsesredskab.

“Mit udbytte har været stort og meget nyttigt. Der er meget, jeg straks kan anvende. Jeg anbefaler varmt uddannelsen til mine lederkolleger”

Lotte Horning, Viceforstander, Center for Døvblindhed og høretab, 2016

Læs hvad andre tidligere deltagere fortæller HER.

Uddannelsen vil gøre dig bedre til også at udvikle dine kollegaer og medarbejdere til strategisk kompetente bidragydere. Med skarpt fokus på relationer, kommunikation og forretningsudvikling får du med leder- og konsulentuddannelsen:

  • En tydelig kobling mellem praksisorienterede ledelsesværktøjer og forskningsbaseret teori
  • Træning i en bred vifte af systemisk inspirerede processer og arbejdsformer for eksempel værdiskabende mødefacilitering, håndtering af svære samtaler og udviklingsprocesser
  • Indsigt og træning til at håndtere en kompleks organisatorisk virkelighed med mange interessenter og positioner i spil
  • Mulighed for at fortsætte på vores uddannelse i Strategisk relationel ledelse

 

Formål

Formålet med uddannelsen er at give dig en solid, forskningsbaseret uddannelse og praktisk træning i at arbejde med sprog, kommunikation, refleksion, strategi og ledelse i din egen praksis som leder eller konsulent.
 Samtidig vil uddannelsen klæde dig på til at kunne håndtere en kompleks organisatorisk virkelighed med mange interessenter og positioner i spil på én gang.

 

Målgruppe

Uddannelsen er målrettet dig, der arbejder med at udvikle din organisations forretning og potentiale gennem en professionel ledelses, konsulent eller HR-indsats. Du kan for eksempel være leder, mellemleder, personalechef, organisationskonsulent eller ansat i en HR-funktion. Forløbet forudsætter, at du er i job, for at opnå den maksimale kobling mellem teori og praksis.


“Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv.”

Anker Lund, Viceforstander, ASV Vestfyn

Læs hvad andre tidligere deltagere fortæller HER.

Uddannelsen er på 12 dage og gennemføres i Aarhus:

Pris

Se prisen for uddannelsen i PDFen, hvor du også finder en detaljeret beskrivelse med modulernes indhold og datoer.
Prisen er inklusiv undervisning, bøger, undervisningsmaterialer samt forplejning.

Vi serverer dejlig morgenbrød og eftermiddagskaffe. Frokosten indtages på de nærliggende, hyggelige caféer i Latinerkvarteret, når vi er i huset på Graven i Århus.

Uddannelserne i København afholdes hos Ledernes MødeCenter, Prags Boulevard 45, 2300 København.

Yderligere information

Kontakt MacMann Berg for nærmere information om uddannelsen og/eller for en snak med underviserne samt nuværende eller tidligere studerende.