Du er her: Forside » Uddannelser og kurser » Kurser – internt rekvirerede » Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering

Konflikter udspringer ofte af forskellige opfattelser, forventninger, behov og perspektiver i forhold til en given sag. Evnen til at håndtere forskelligheder og modsætninger i det daglige arbejde på en fremadrettet og frugtbar måde er central i forhold til en god opgaveløsning og opbygning af gode relationer, både internt og eksternt.

På dette kursus vil du få indsigt og træning i at analysere kommunikationsmønstre på en sådan måde, at potentielle konflikter kan forebygges og igangværende konflikter opløses.

Indhold

Der vil være særligt fokus på:

  • Metoder og redskaber til at håndtere forskelligheder og modsætninger på en fremadrettet måde
  • Mangelsprog og ressourcesprog. Hvilke ord og hvilket sprog bruger vi, når vi skal håndtere modsætninger?
  • Kontekstforståelse. Hvordan forstår vi modsætninger og forskelligheder – og hvordan bruger vi den forståelse i et nyt perspektiv?
  • Hvilken betydning har kulturen i organisationen og på afdelingsniveau for håndteringen af modsætninger? Hvordan kan jeg som medarbejder være med til at præge kulturen i en hensigtsmæssig retning?
  • Hvordan kan jeg gå i dialog med mine egne tanker og følelser, således at de konstruktivt bidrager til gode relationer på trods af forskelligheder?
  • Træning af metoder, redskaber og forståelser. Herunder anerkendende aktiv lytning, nysgerrighed, kulturforståelse og kropssprog
  • Intro til mediation. Mægling og konfliktopløsning mellem to eller flere konfliktende parter

Udbytte

Du får en endnu bedre forståelse af, hvordan anerkendende kommunikation, kontekstforståelse og systemiske analyseredskaber kan bidrage til at håndtere forskelligheder og modsætninger på en enkel, klar og fremadrettet måde.

Målgruppe

Kurset henvender sig til både ledere og medarbejdere.

Varighed og sted

Kurset kan rekvireres som internt forløb i din organisation, forening, ledergruppe eller netværk.

Yderligere information

Kontakt os på telefon 8676 1344 (Aarhus), 7026 8242 (Kbh.) eller adm@macmannberg.dk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

MacMann Berg udsender ca. 8 gange årligt en nyhedsmail, hvor du kan læse om, hvad der sker i MacMann Berg og få inspiration til din egen og din organisations praksis.
Læs mere om nyhedsbrevet.

Ring eller skriv til os

Aarhus: 8676 1344
København: 7026 8242
Se flere telefonnumre og e-mail adresser
Besøg MacMann Berg Sverige

Find os på Facebook

Se MacMann Bergs Facebook side eller “Synes godt om” MacMann Berg her:

Om MacMann Berg

MacMann Berg har særligt fokus på bevidstheden om kommunikationens påvirkning på det system, vi mennesker arbejder i og med. Så både organisation og medarbejdere kan løse opgaverne optimalt i et sundt arbejdsklima med velfungerende relationer.
Læs mere om MacMann Berg.

Anbefal siden til en ven

Udfyld venligst alle felter korrekt.

Din besked er afsendt