Chefkonsulent
Annelise Vidø varetager systemisk baseret undervisning, coaching og ledersparring samt arbejder med ledelse fra et anerkendende perspektiv med fokus på kundens behov og ønsker. Annelise er en troværdig og engageret konsulent, der bistår virksomheder i såvel det private som offentlige i forbindelse med udarbejdelse af processer om mission, vision, strategier, forretningsudvikling, samarbejde og udvikling generelt. Dette med fokus på at fremme de organisatoriske og forretningsmæssige mål samt skabe opgavefokuserede arbejdsfællesskaber med høj grad af trivsel og lavt sygefravær.
Som erfaren business coach har Annelise arbejdet med personlig og faglig kompetenceudvikling for virksomheders ledere og medarbejdere med afsæt i udvikling ud fra de bedste erfaringer og motivation. Udbyttet er positive forandringer for lederen, teamet og medarbejderen til understøttelse af den fastlagte strategi og målsætning.
Annelise har en baggrund som advokat, og har løbende videreuddannet sig med blandt andet en Post Graduate Certificate in Systemic Leadership and Organisation Studies, University of Bedfordshire, England, en certificeret coach uddannelse og er i gang med en Master i Business Administration (MBA) på Syddansk Universitet, hvor hun allerede har afsluttet fagene Strategi- og Forretningsforståelse, Markedsrelationer og Økonomistyring.
Annelise har dermed et godt og bredt fundament for at skabe udvikling for ledere og organisationer i såvel offentlige organisationer som private virksomheder, hvor hendes store interesse er at sikre udvikling, der har positiv effekt på bundlinien.
Hun har stor erfaring som teoretisk velfunderet underviser i strategiprocesser, fusions- og forandringsledelse, værdibaseret ledelse, positioneringsteori og konflikthåndtering. Annelise er god til at koble traditionel organisationsteori med strategisk relationel ledelse.
Som aktiv sportsudøver, direktør i Håndbold Spiller Foreningen og fra bestyrelsesarbejde har hun stort kendskab til sportsindustrien i Danmark og Europa, og har her blandt andet arbejdet med indføring af værdibaseret ledelse og systemisk og anerkendende tankegang.
Annelise er kendetegnet ved sin direkte kommunikation, sin humor og sit store engagement. Hun formår at gøre det teoretiske praksisnært og at gøre en forskel i den organisatoriske virkelighed.