Herunder får du en oversigt samt en kort beskrivelse over de artikler, som vores konsulenter har produceret de senere år.
- Balanced Scorecard i et systemisk konstruktionistisk perspektiv
Performance management og performancekultur er nogle af de dominerende buzzwords inden for strategisk ledelse og HR i disse år. BSC er et ud af flere værktøjer, der bruges i organisationer til at skabe fokus på visionen og strategien – samt til at følge op på strategiimplementeringen og performance i den enkelte afdeling og nogle steder på individniveau. - Bedre performance gennem refleksive og relationelle kompetencer
Alle organisationer er sat i verden for at performe inden for et område. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi skaber den bedst mulige performance blandt ledere og medarbejdere. Systemisk tænkning er en tilgang, der kan være med til at styrke de refleksive, relationelle og kommunikative kompetencer, som er helt afgørende for organisationers evne til at skabe udvikling og resultater. - Systemisk anerkendende ledelse – et nyt erkendelsesgrundlag for ledelsespraksis
Anerkendelse, værdsættelse, Appreciative Inquiry og positiv psykologi har bredt sig med stor hast inden for ledelse og organisationsudvikling i den vestlige verden – ikke mindst i Danmark. Tænkningen stammer primært fra USA og har haft fokus på potentialet i at tage afsæt i alt det, der virker. Det har skabt megen energi – men også frustrationer. For hvornår må vi tale om det, som vi synes er svært og vanskeligt?Denne artikel giver et bud på et nyt erkendelsesgrundlag for ledelse, som får vidtrækkende konsekvenser for praksis. - Arbejdsmiljøet kom på ret kurs
Det psykiske arbejdsmiljø var kaotisk i RusmiddelCenter Odense, og det gik ud over klienter og personale. Det blev først anderledes, da centerlederen ændrede organisationen ved at indføre den såkaldte systemiske tankegang, der her understøttes af den anerkendende metode, som på engelsk kaldes for Appreciative Inquiry.Nu er kursen vendt ved hjælp af et helt nyt ledelsesgrundlag, og organisations- ændringen har givet synlige resultater. Blandt andet er antallet af klienter steget, der er større tilfredshed med behandlingen, og det er blevet nemmere at rekruttere personale til de ledige stillinger. - Verdensmestre i anerkendelse
Københavns Kommune har sendt alle sine institutionsledere på kursus i systemisk anerkendende ledelse, fordi medarbejderne efterlyser feedback og opmærksomhed. Baggrunden for projektet er en undersøgelse fra 2007, der viste, at mange medarbejdere ikke oplevede sig set af ledelsen.Kommunen har foreløbig haft 300 ledere igennem et kursusforløb på syv gange to dage, som ender med eksamen på diplomniveau. Og al erfaring viser, at det er en investering, der vil kunne betale sig. - Co-creating Organizational Change Conversations Through Systemic Constructionist Leadership Training
This paper explores the connection between discursive approaches to change and systemic constructionist leadership training.Data from a Danish drug treatment were collected and analyzed exploring the way that systemic constructionist leadership training can facilitate organizational change. - Stor satsning på uddannelse i Vejle Kommune Dagtilbud
MacMann Berg har pr. 1. juni 2007 indledt et samarbejde med Vejle Kommune om et uddannelsesforløb, der skal udvikle og understøtte en anerkendende kultur i hele Vejle Kommune Dagtilbud.I denne artikel kan du læse mere om baggrunden for at igangsætte uddannelsesforløbet i Vejle Kommune Dagtilbud samt om de resultater, der allerede nu viser sig i kommunen. - AI Practitioner
AI Practitioner er et amerikansk online tidsskrift for praktikere, ledere, forskere og undervisere, der arbejder med AI (Appreciative Inquiry) i praksis.
Et af temanumrene er redigeret af Thomas Johansen og Carsten Hornstrup fra MacMann Berg og stiller skarpt på AI og systemisk tænkning og praksis i Danmark.Læs for eksempel om stresshåndtering, innovativ evaluering og godt arbejdsmiljø, der blot er nogle af de aktuelle ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer, som temanummeret tager fat på. - Ledelsesbaseret coaching
Denne artikel henvender sig til ledere, som overvejer at coache eller allerede udøver coaching i egen organisation.Artiklen fokuserer på ledelsesbaseret coaching i et organisatorisk perspektiv ud fra en systemisk, anerkendende tilgang og introducerer blandt andet læseren til Milanoskolens begreber om neutralitet, uærbødighed og nysgerrighed samt Barnett Pearces Gamemasterbegreb – tankeværktøjer, vi betragter som yderst brugbare og relevante i arbejdet med ledelsesbaseret coaching. - Spørgsmål, der gør en forskel
Denne artikel er blevet til i et tæt samarbejde mellem den canadiske professor i psykiatri, Karl Tomm, og MacMann Berg. Artiklen præsenterer en tredje generation af spørgsmålstyperne, der oprindeligt blev udviklet og publiceret i 1988 af Karl Tomm.Siden har MacMann Berg videreudviklet spørgsmålstyperne ind i en ledelsesmæssig og organisatorisk sammenhæng, og i denne tredje og nyeste videreudvikling fra 2009 tilføjes der to ekstra lag og dimensioner samtidig med en ny navngivning, der samlet set har til hensigt at øge anvendeligheden og effekten for den refleksive praktiker, hvad enten du er leder, konsulent eller coach. - Kunsten at stille effektfulde spørgsmål
Om spørgsmålstyper og ledelsesbaseret coaching. Evnen til at stille spørgsmål er et af coachens vigtigste praksisværktøjer i arbejdet med at skabe udvikling og forandring. Artiklen præsenterer her en tredje generation af spørgsmålstyperne – der oprindeligt blev udviklet og publiceret i 1988 af den canadiske professor i psykiatri, Karl Tomm.Siden har MacMann Berg videreudviklet spørgsmålstyperne ind i en ledelsesmæssig og organisatorisk sammenhæng. - Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden
Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber, den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner viden, organiserer sig og kommunikerer med hinanden. Artiklen er vinklet i forhold til livet i en organisation, og det er vores ønske at skabe nye forståelser til brug i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge. - Systemisk Ledelse
Med afsæt i en række interviews af systemiske (ledelses)praktikere redegør denne artikel for MacMann Bergs tanker i relation til den relativt ubeskrevne ledelsestypologi “systemisk ledelse”. Formålet er at koble den systemiske praksisteori til ledelsesbegrebet, da vi mener, de systemiske tanke- og handleværktøjer tilbyder nye ledelsesmæssige handlemuligheder.Artiklen fortæller desuden historier om systemisk ledelse i praksis hentet fra 3 ildsjæle, fundet i 3 meget forskellige organisatoriske kontekster; direktøren fra et biotek-selskab, konsulenten fra en bank og endelig forstanderen fra en døgninstitution. - Ledelse af skoler i forandring
Tydelig ledelse og udvikling af en stærkere og mere systemisk evalueringskultur. Sådan lyder et par af hovedkonklusionerne fra en af de seneste offentliggjorte OECD-undersøgelser, der tegner et billede af en dansk folkeskole i forandring. Artiklen giver et bud på, hvordan der ud fra en systemteoretisk position kan tænkes ledelse og udvikling i en skolesammenhæng.God ledelse ses i det lys som en værdiskabende proces, der skal skabe de bedste betingelser for skolens primære dannelses- og uddannelsesopgave til gavn for skolens interessenter – først og fremmest eleverne. - Spørgsmålstyper genfortolket
I en række artikler fra 1992 har Karl Tomm beskrevet 4 hovedgrupper af spørgsmålstyper, som Tomm anvender i arbejdet som systemisk terapeut.Artiklerne omhandler disse spørgsmålstyper, som er kommet til at stå som et centralt praksisredskab og en central praksisforståelse for mange systemiske praktikere: terapeuter, organisationskonsulenter og ledere. - Reflekterende teams
Denne artikel fokuserer på arbejdet med systemisk ledelse og organisationsudvikling og argumenterer for, at det er centralt at bruge det tredje øjes (meta)perspektiv. Det er vigtigt
at skabe mulighed for at se på et givent tema ud fra forskellige vinkler eller positioner.Artiklen beskriver, hvordan reflekterende teams i denne forbindelse kan være et vigtigt redskab til at finde nye ideer og handlemuligheder. Reflekterende teams kan bruges på mange forskellige måder og i mange forskellige sammenhænge. Det afhænger af konteksten og forudsætter, at opgaverne for teamet er veldefinerede. - Pædagogiske og organisatoriske stjernestunder – i lyset af en systemisk anerkendende praksis
Skal den amerikansk inspirerede tænkning blive til mere end et nyt smart pædagogisk slogan eller en jublende jagt på gode historier – er der brug for en teoretisk opgradering og kontekstafklaring. Forfatteren udfolder i artiklen begrebet Appreciative Inquiry med afsæt i en systemteoretisk optik med en række praktiske eksempler på begrebets pædagogiske rækkevidde. - Open Space Inquiry
Artiklen giver en introduktion til en enkel og meget effektiv metode til iscenesættelse af organisationsudviklingsforløb, større udviklingsprojekter, kreative møder, konferencer m.m. MacMann Berg har valgt at benævne metoden “Open Space Inquiry”, fordi metoden, som beskrevet i artiklen, forsøger at bygge bro mellem to amerikanske metoder – Open Space Technology og Appreciative Inquiry. - Konfliktløsning og konfliktopløsning
Artiklen giver et bud på, hvordan man ud fra en systemisk forståelse kan forstå og arbejde med konflikter. Artiklen indeholder en generel introduktion og to konkrete cases. - Fra husmoderafløser til komplekse behandlingsopgaver
Samdrift af lokalcentre forbindes ofte med besparelser, nedskæringer, nedslidte og utilfredse medarbejdere i kølvandet. Aarhus Kommune kan imidlertid fortælle andre succeshistorier. Denne artikel er en baggrundshistorie som fortæller om de forandringer der er sket på ældreområdet de seneste 25 år. - Samdrift + teamorganisering = Bedre kerneydelse
Samdrift af lokalcentre forbindes ofte med besparelser, nedskæringer, nedslidte og utilfredse medarbejdere i kølvandet. Aarhus Kommune kan imidlertid fortælle andre succeshistorier. Denne artikel fortæller historien fra en stratetisk ledelsesvinkel. - Fra brandslukker til leder
Samdrift af lokalcentre forbindes ofte med besparelser, nedskæringer, nedslidte og utilfredse medarbejdere i kølvandet. Aarhus Kommune kan imidlertid fortælle andre succeshistorier. Denne artikel fortæller historien fra en teamledervinkel. - Udvikling, faglig stolthed og arbejdsglæde
Samdrift af lokalcentre forbindes ofte med besparelser, nedskæringer, nedslidte og utilfredse medarbejdere i kølvandet. Aarhus Kommune kan imidlertid fortælle andre succeshistorier. Denne artikel fortæller historien fra en medarbejdervinkel. - Sprog og integration – og det man ikke kan slå op i ordbøgerne
Ordets og sprogets kulturelle betydningsnetværk stiller os over for nogle særlige udfordringer, når vi mødes med andre kulturer. Sproget kan fremme integrationsprocessen – men sproget kan også stille sig i vejen. En artikel om sprog og integration og bemærkelsesværdige resultater i projekt “Chili – stærke kvinder”. - Ledelse af institutioner i forandring
Ledelse af institutioner i forandring har netop været bragt i fagtidsskriftet Institutionslederen. Det er en bearbejdet og forkortet udgave af en af vores tidligere udsendte artikler om ledelse af skoler i forandring. Artiklen er blandt andet inspireret af vores seneste bog: Systemisk ledelse – den refleksive praktiker. - Byens FRImærker
Artiklen er oprindeligt skrevet som afslutning på et spændende samarbejde mellem Byrumskontoret, Københavns Kommune og MacMann Berg og beskriver hele procesforløbet.Vores bidrag til Byens FRImærker, der endte med syv forslag til bedre byrum i København, har været AI-processtøttet i idé- og projektudviklingsfasen fra juli til december 2002. Projektet indgår i Fonden Realdania’s konkurrence Bedre Byrum 2002 – 2005. - Anerkendende kultur i dagtilbud gennem værdsættende ledelse – alle ledere har afsluttet uddannelse
I november 2008 blev de sidste uddannelseshold af ledere, souschefer og afdelingsledere afsluttet. Det betyder, at alle ledere i Vejle Kommunes dagtilbudsafdeling nu har en systemisk uddannelse fra MacMann Berg.Det ambitiøse projekt har kørt i over et år, og tilfredsheden hos både ledelsen i forvaltningen og lederne i daginstitutionerne er stor. Uddannelsen har skabt udvikling og øget faglighed, ligesom det er lykkedes at få skabt en dagtilbudsafdeling i Vejle med fælles kultur og sprog. - Anerkendende kultur i dagtilbud gennem værdsættende ledelse – fokus på (stor)gruppesamtaler og værdier
I Vejle Kommunes dagtilbudsafdeling har den ambitiøse uddannelse af samtlige ledere været en del af dagligdagen i over et år. Alle ledere har været igennem mindst halvdelen af uddannelsen og arbejder målrettet med det lærte i praksis.Tredje modul af uddannelsen blev gennemført som fællesmoduler. Cirka 60 ledere ad gangen var samlet i to dage med fokus på gruppesamtaler som en måde til at styrke muligheden for at få flere stemmer i spil på blandt andet møder, og det vakte stor begejstring blandt deltagerne. - Anerkendende kultur i dagtilbud gennem værdsættende ledelse – engageret arbejde med teori og masser af øvelse
I Vejle Kommune er man godt i gang med en ambitiøs uddannelse af alle ledere, souschefer, afdelingsledere og forvaltningsmedarbejdere i dagtilbudsafdelingen. Uddannelsen har fokus på systemisk og anerkendende teori og metode og målet er at skabe en anerkendende kultur i Dagtilbud.Igennem evaluering tegner der sig tydelige billeder af, at uddannelsen allerede undervejs i forløbet har konkret betydning i praksis i institutionerne og styrker den fælles anerkendende kultur. Der bliver øvet og reflekteret både på uddannelsesmodulerne og i hverdagen, og ifølge uddannelsesdeltagerne og ledere giver det gode resultater – så gode, at dagtilbudsafdelingen kan ses fra månen! - Anerkendende kultur i dagtilbud gennem værdsættende ledelse – - en begejstret og entusiastisk uddannelsesstart
Vejle Kommune har igangsat et stort og ambitiøst projekt i dagtilbudsafdelingen. Samtlige ledere, souschefer og afdelingsledere har påbegyndt en lederuddannelse, der tager afsæt i systemisk og anerkendende teori og metode og stiler mod at skabe en anerkendende kultur i hele Vejle Kommunes dagtilbud. For at skabe sammenhængskraft og styrke indsatsen er der ligeledes påbegyndt uddannelse af forvaltningsmedarbejdere.Uddannelserne er kommet rigtigt godt i gang. Der er positive tilkendegivelser over for både form og indhold, og der er store forventninger til, hvilken betydning uddannelserne vil få i de enkelte institutioner både på leder-, medarbejder-, forældre- og børneniveau. - Kulturforandring i FAB – effekten af systemisk uddannelse
Rusmiddelcenter Odense og Behandlingscenter Svendborg (det gamle Fyns Amts Behandlingscenter, FAB) har igennem en 5 års periode været igennem et gennemgribende uddannelsesforløb af samtlige medarbejdere med markante effekter til følge. Kulturen har ændret sig radikalt fra at være kaotisk og uforudsigelig til at være anerkendende, professionel og positiv.Dette er historien om FABs forandringsproces med afsæt i en gennemgribende evaluering af uddannelsesforløbet. - Systemisk proces med Firkløverskolen
I 2005 blev et samarbejde mellem konsulentfirmaet MacMann Berg og specialskolen Firkløverskolen påbegyndt. Samarbejdet førte til et procesforløb på halvandet år, hvor alle ledere og medarbejdere på Firkløverskolen var involverede. Læs her, hvordan samarbejdet forløb, og hvad resultatet blev.