Anmeldelser af Strategisk relationel ledelse

På denne side kan du se de tilbagemeldinger og anmeldelser, vi får fra vores netværk og andre af bogen "Strategisk relationel ledelse".

Vi har sendt flere eksemplarer af bogen Strategisk relationel ledelse – Systemisk ledelse af forandringer til et udvalg af ledere og topchefer fra det private erhvervsliv og offentlige organisationer. Derudover har Dansk Psykologisk Forlag sendt anmeldereksemplarer ud.

30. september 2013, Social- og Sundhedsdirektør, Middelfart Kommune:

Citat: “Endelig! – er det første, der slår mig efter gennemlæsning af Strategisk Relationel Ledelse. Endelig en bog om systemisk inspireret ledelse, der taler ind i den organisatoriske kontekst, jeg – og rigtig mange andre ledere – arbejder i.”
Mette Heidemanns anmeldelse af Strategisk relationel ledelse

10. september 2013, Kommunaldirektør Jette Runchel, Albertslund Kommune:
Citat: “Carsten Hornstrup og Thomas Johansen har begået en fantastisk inspirerede bog om at lede forandringer. Ikke alene formår de at formidle teorierne bag den systemisk relationelle tilgang til ledelsesopgaven på en tilgængelig måde. De lykkes også med at omsætte det teoretiske udgangspunkt til konkrete og brugbare redskaber”.
Ledelse der bygger bro og skaber forandringer
Bedømmelse: 5,5 stjerner ud af 6 mulige