Links til faglig inspiration

Hvis du er interesseret i at vide mere om det systemiske felt, ligger der en stor samling af spændende tanker, teorier og undersøgelser og venter på at blive udforsket.

Vi har her samlet en række links til nogle af de mest centrale tænkere inden for systemisk, anerkendende og socialkonstruktionistisk tænkning til inspiration og refleksion.

Andersen, Tom

(-2007)

Professor ved Tromsø Universitetet i Norge, som inspireret af Bateson udviklede idéen om reflekterende team, der blev et værdifuld alternativ til gængs familieterapi. MacMann Berg har siden videreudviklet idéen med reflekterende team i en organisatorisk kontekst.

 

Bakthin, Mikhail Mikhailovich

(1895-1975)

Russisk litteraturteoretiker og sprogfilosof. Hans arbejde har især inspireret lingvister, strukturalister og semiotikere og har flere paralleller til den sene Wittgenstein. Inspirator for systemisk kommunikationsforståelse.

 

Barge, Kevin

Professor i Speech Communication ved Department of Communication, Texas A&M University, USA. Barge har primært forsket i ledelse og sprog ud fra en systemisk
konstruktionistisk tilgang. Underviser i forskningsmetode på MacMann Bergs Diploma- og Masteruddannelse.

 

Bateson, Gregory

(1904-1980)

Professor i antropologi og en af de helt centrale bidragydere til den systemiske teori. På-tværs-tænkeren, der inspireret af antropologi, psykologi, psykiatri, sociologi, biologi med mere har fokus på de mønstre, der forbinder. Kontekst og mentaløkologi er to andre kernebegreber.

 

Browne, Bliss

Amerikansk præst og bankdirektør. Kvinden bag byudviklingsprojektet “Imagine Chicago”, som formindskede kriminaliteten blandt unge i Chicago markant gennem et banebrydende, målrettet og håbsfokuseret AI-projekt, der siden har inspireret mange andre storbyer.

 

Bushe, Gervase

Ph.D. in Organizational Behavior og organisationskonsulent i Vancover, Canada. Meget AI-inspireret i forhold til storskala forandringsprocesser. Se blandt andet bogen “Clear Leadership”.

 

Cecchin, Gianfrancho

Familieterapeut fra Milanoskolen i Italien. Udviklede en systemisk praksis på baggrund af Batesons tanker om relationer og forbundethed. Central bidragyder til den systemiske teori og praksis med blandt andet neutralitets- og uærbødighedsbegrebet.

 

Cooperrider, David

Professor i Organizational behavior, Weatherhead School of Management Case Western Reserve University. Som PhD-studerende udviklede han med sin vejleder Suresh Srivastva begrebet Appreciative Inquiry ved en tilfældighed, som siden har fået meget stort gennemslag.

 

Cronen, Vernon

Professor i kommunikation, University of Illinois, USA. Sammen med Barnett Pearce udviklede han blandt andet CMM-modellen.

 

Dewey, John

(1859-1952)

Amerikansk filosof, psykolog og uddannelsesreformator med stor international betydning. En af grundlæggerne af pragmatismen, og med princippet om learning-by-doing har han haft og har stadig stor indflydelse på vores tænkning om læring og uddannelse.

 

Drucker, Peter Ferdinand

(1909-2005)

Forfatter, ledelseskonsulent og universitetsprofessor. En af organisationsteoriens grand-old-men fra USA. Har gennem et helt liv sat en dagsorden med fokus på ledelse og knowledge worker-begrebet og er optaget af det, der giver organisationer liv.

 

Foucault, Michel

(1926-1984)

Fransk filosof og professor i tankesystemernes historie. En grundlæggende tanke i forfatterskabet er, at intet er universelt – alt er konstrueret. Udfolder blandt andet magtbegrebet ud fra en diskursanalytisk tilgang. Har haft meget stor indflydelse på blandt andet litteraturvidenskab, filosofi, videnskabsfilosofi, historie og videnssociologi.

 

Gergen, Kenneth J

(1945-)

Professor i psykologi ved Swarthmore College, USA. Ophavsmanden til socialkonstruktionismen, der fokuserer på det relationelle og relationernes betydning for den sociale konstruktion. Leder af The Taos Institute. Tæt samarbejdspartner med MacMann Berg.

 

Golemann, Daniel

(1946-)

Internationalt kendt forfatter, psykolog, videnskabsjournalist og konsulent. Bryder radikalt med den gængse opfattelse af IK i bøgerne “Følelsernes intelligens” og “Social intelligens”, der begge fokuserer på relationernes afgørende betydning.

 

Hoffmeyer, Jesper

Associate professor i biologi, Institut for molekylærbiologi, Københavns Universitet, Danmark. Kraftigt inspireret af Batesons tanker om forbundethed og mentaløkologi anvendt i en biologisk kontekst. Et af de centrale begreber er biosemiotik, der ligger i hybridfeltet mellem filosofi, biokemi og biologi.

 

Honneth, Axel

(1945-)

Professor i socialfilosofi, Wolfgang Goethe Universitetet, Frankfurt, Tyskland. Habermas’ efterfølger som leder af Frankfurterskolen. Optaget af anerkendelsesbegrebet som afgørende forudsætning for menneskelig udvikling.

 

Kirkeby, Ole Fogh

(1947-)

Professor i ledelsesfilosofi, CBS i København. Leder af Center for Kunst og Lederskab. Forfatterskabet rummer traditionel filosofi inden for feltet fænomenologi og filosofi anvendt på ledelse og organisering. Mange parallelle tanker til det konstruktionistiske felt.

 

Kolind, Lars

Tidligere koncernchef på Oticon, hvor han forandrede organisationskulturen fra bureaukrati til innovation og vækst. Adjungeret professor på Handelshøjskolen i Århus og optaget af de styrende mentale modeller, der ligger bag vores handlinger og tanker om ledelse – mange socialkonstruktionistiske paralleller.

 

Lang, Peter

Internationalt anerkendt, karismatisk systemisk brobygger mellem teori og praksis. Leder af KCC-Foundation, London, England. Inspiration fra især Wittgenstein, Dewey, Bateson og Ricoeur.

 

Luhmann, Niklas

(1927-1998)

Jurist og senere professor i sociologi, Bielefeldt Universitet, Tyskland. Ud fra blandt andet Maturanas autopoiesebegreb udvikler han en sociologisk universel total-teori på et systemteoretisk grundlag. Meget kompleks og produktiv.

 

MacMann Berg

Systemisk anerkendende funderet dansk og internationalt orienteret konsulentfirma. Gennem bogudgivelser, egen praksis og et tæt samarbejde med danske og internationale forskere og praktikere er visionen at være førende i teori-praksisfeltet i forhold til systemisk inspireret ledelses- og organisationsudvikling.

 

Maturana, Humberto

(1927-)

Professor i neurobiologi, universitet i Chile. Ophavsmanden til autopoiesebegrebet sammen med sin elev, Francesco Varela. En af de helt centrale systemiske bidragydere til den basale konstruktionstanke.

 

Mintzberg, Henry

(1939-)

Internationalt anerkendt professor og forfatter inden for ledelse og organisation, McGill University, Montreal, Quebec i Canada. En af organisationsteoriens grand-old-men, der gennem mere end 40 år har sat dagsordenen. Skarp debattør med fokus på vigtigheden af, at ledere skal uddannes i tæt forbindelse til praksis.

 

Molin, Jan

Professor, cand. psyk., dr. merc. på Institut for filosofi, politologi og ledelse, CBS, København, Danmark. Spændende kobling mellem filosofi, ledelse og socialkonstruktionisme. Særligt inspireret af Karl Weick.

Nørretranders, Tor

Dansk vidensskabsjournalist og forfatter til flere markante bøger som “Mærk verden”.

 

Morgan, Gareth

(1943-)

Professor i forskningsmetode og organisationsteori på York University, Toronto, Canada. Arbejder med moderne organisationsteorier ud fra et meningsskabende konstruktionistisk perspektiv.

 

Oliver, Christine

Engelsk psykoterapeut, organisationskonsulent, ekstern lektor på University of London og forfatter til bogen “Reflexive Inquiry. En videreudvikling af AI”.

 

Pearce, Barnett

Professor i kommunikation, USA. Har arbejdet sammen med Cronen omkring udviklingen af CMM-modellen.

 

Riceour, Paul

(1913-2005)

Fransk filosof og en af de mest betydningsfulde i det 20. århundrede. Er bedst kendt for sit forsøg på at kombinere fænomenologisk beskrivelse med hermeneutisk fortolkning.

 

Senge, Peter

Amerikansk organisationsteoretiker, der ud fra et systemteoretisk grundlag i hovedværket “The fifths Discipline” udviklede tankerne omkring den lærende organisation.

 

Shotter, John

Professor i kommunikation, Department of Communication, University of New Hampshire, England. Underviser på MacMann Bergs Masteruddannelse. Særligt inspireret af Wittgenstein og Bakthin og optaget af bevægelsen fra aboutness-thinking til withness-thinking.

 

Thyssen, Ole

Professor på Institut for filosofi, politologi og ledelse, CBS, København, Danmark. Forsker som et af sine kerneområder i systemteori, etik og æstetik i organisationer.

 

Tomm, Karl

Canadisk familieterapeut, der udviklede de fire spørgsmålstyper om lineære, cirkulære, refleksive og handlingsafklarende spørgsmål. Siden videreudviklet af MacMann Berg, som har en tæt kontakt med Karl Tomm.

 

Weick, Karl

(1936-)

Amerikansk professor og organisationsteoretiker på University of Michigan. Kendt for blandt andet begrebet sense-making i forhold til organisationsstudier.

 

Wittgenstein, Ludwig

(1889-1951)

En af det 20. århundredes mest markante sprogfilosoffer. Har igangsat to filosofiske skoler – en filosofisk rationalisme og en sprogfilosofisk tilgang med sproget som betydningsbærer og meningsskaber.