Hvad er systemisk ledelse?

Hvad er din organisation eller virksomhed sat i verden for? Hvad er jeres helt primære opgave? Hvad er I ansat til at skabe? Hvad vil I gerne være kendt for om et år? Hvad er god ledelse for jer – set fra bestyrelsen, fra medarbejderne og fra kunderne?

Systemisk Ledelse. God ledelse skaber attraktive fremtidsbilleder

For MacMann Berg handler god ledelse om at skabe klare og attraktive billeder af den fremtid, som organisationen er på vej til, så flest mulige kan koble sig på visionen og retningen. Samtidig må det være klart, hvad der er til forhandling, og hvad der ikke er til forhandling. Vi ser en dygtig leder som én, der er bevidst om sin egen position som sprog- og kulturskaber, og som forstår at bruge denne position på en opgavefokuseret, fremadrettet og inviterende måde, der medvirker til at frigøre medarbejdernes potentialer og kompetencer til at skabe organisatorisk værdi og vækst. Hos MacMann Berg ser vi systemisk anerkendende ledelse som et kvalificeret bud på en ny ledelsestænkning, der er i stand til at håndtere en stigende kompleksitet på en transparent og effektfuld måde til gavn for hele organisationen.

 

Det handler om at lede og lede efter

I vores forståelse er en professionel leder anerkendende, nysgerrig og refleksiv i ord og i handling. Disse karakteristika er netop kendetegnende for systemisk ledelse. Den professionelle leders ledelsesmetode bygger på en høj etik kombineret med en evne til at kunne sige det, der er vigtigt, på en anerkendende måde. Det samme gør sig gældende for den dygtige medarbejder. På den måde er lederskab og medarbejderskab to sider af samme sag. Lederen må lede – og lede efter hensigtsmæssige handlinger sammen med andre.

 

Nye tanker – en forudsætning for nye muligheder og resultater

At være leder af, og medarbejder i, morgendagens organisationer og virksomheder stiller helt nye krav og må derfor baseres på nye mentale modeller og tankeværktøjer, der er i stand til at gribe og håndtere en stigende kompleksitet og forandringshastighed. Hos MacMann Berg ser vi den systemisk ledelse med sin anerkendende tilgang som et kvalificeret bud på en ny ledelsestænkning, der er i stand til at gribe og håndtere en stigende kompleksitet på en transparent og effektfuld måde til gavn for hele organisationen.

 

Sprog skaber virkelighed

Idéen om, at verden er en social konstruktion, binder de mange bidragydere sammen. Det er samtidig en tænkning, som bryder med mange hundrede års tro på, at vi kan analysere os frem til det sande og rigtige. Der er så at sige tale om et paradigmeskift fra mekanistisk syn på ledelse til et helhedsorienteret perspektiv, også kendt som systemisk ledelse.

I praksis må vi opgive tanken om én endegyldig sandhed – eller om at lave om på andre. Spørgsmålet bliver i stedet, hvordan jeg kan ændre min egen kommunikation og handlinger, der vil påvirke de andre i de relationer, som jeg indgår i. Hvordan kan jeg få sagt det, jeg gerne vil sige, på en måde, så vi sammen kan komme videre med den opgave, som organisationen er sat i verden for? Og hvordan kan jeg fastholde nysgerrigheden over for det anderledes og lade det være en kilde til nye tanker – og dermed nye handlemuligheder og praksisser?

 

Systemisk Teori

Når vi sanser og erkender vores omgivelser, sker der ikke en direkte overførsel af det derude og ind i vores system. Hvad vi er i stand til at erkende, er derimod et komplekst produkt og resultat af vores sansninger, genetik, præferencer, relationer, uddannelse, opdragelse, værdier, drømme og forestillinger. På den måde danner vi hver især vores egne billeder og forståelser af virkeligheden, som går under betegnelsen systemisk teori, der kort vil blive udfoldet her på siden. Det vil ligeledes blive udfoldet som perspektiv på ledelse (systemisk ledelse).

 

Autopoiese

Et væsentligt begreb inden for systemisk teori er autopoiese. Autopoiese blev introduceret i slutningen af forrige århundrede af to chilenske neurobiologer, Humberto Maturana og Francisco Varela (Maturana & Varela, 1987), som på baggrund af deres studier af biologiske systemer argumenterede for, at levende systemer er cirkulært lukkede, selvskabende og selvrefererende. Det betyder, at alle levende systemer har en iboende evne til at skabe og forny sig selv. Derfor kaldte Maturana og Varela begrebet for autopoiese (græsk: auto = selv; poise = skabelse).

Maturana og Varelas forskning sigter mod at forstå sammenhængen mellem levende væseners organisation, deres nervesystem og deres omgivelser set i et biologisk perspektiv. De beskæftiger sig med, hvordan levende systemer danner viden, organiserer sig og kommunikerer med hinanden.
Hvor Maturana og Varela har fokus på at karakterisere levende systemer i en biologisk sammenhæng, overfører den tyske sociolog Niklas Luhmann autopoise-begrebet til sociologiens område. Med afsæt i autopoiese-begrebet opfatter Luhmann sociale systemer som selvreferentielt lukkede systemer. Mennesker er psykiske systemer, der organiserer sig i sociale systemer, og disse systemer er karakteriseret ved at danne og anvende mening.

I relation til kommunikation mellem mennesker er autopoiese-begrebet interessant, fordi det fremhæver, at mennesker kommunikerer med det billede, som vi selv skaber af omgivelserne. Vi kommunikerer altså konsekvent med vores eget billede af en modtager frem for direkte til denne.

 

Brud med forestillingen om det objektive

Autopoiese

Implicit i autopoiese-tanken er bruddet med objektivitetsparadigmet og således med tanken om, at vi via vores perception kan forstå og afbilde den ydre verden objektivt. Vores virkelighedsopfattelse er langt mere subjektiv og konstrueres som en intern proces i det enkelte menneske. Menneskets måde at opfatte omverdenen på er i denne sammenhæng biologisk betinget af den måde, hvorpå vores nervesystem er organiseret, og derved er kroppen fundamentet for vores viden, forståelse og bevidsthed:

In fact, the implicit or explicit acceptance that we exist as human beings doing whatever we do in the continuous conservation of our human living through our body dynamics is the basic understanding that leads one to abandon the metaphysics of the transcendental reality
adopting a new one that takes as starting point for any explanation or rational argument the acknowledgment that we are living systems and do
all that we do in the realisation of our living
” (Maturana, 2004).

Maturana og Varela ønsker at gøre op med en metafysisk antagelse om en verden, der eksisterer som en selvstændig realitet uafhængig af vores erkendelsesproces. I stedet lægger de, som beskrevet ovenfor, vægt på, at virkeligheden bliver til i erkendelsesprocessen, og at det, vi oplever som virkeligheden, skabes som en intern proces i vores eget nervesystem.

 

Fra univers til multivers

Et autopoietisk perspektiv indebærer således præmissen om, at virkeligheden bliver til gennem vores individuelle konstruktion. Vi har hver vores biologiske univers. Derfor kan man i Maturana og Varelas’ forståelse ikke længere tale om ét univers, der gælder for alle, men derimod om et multivers. Konsekvensen er, at vi aldrig kan få fuldstændig adgang til andres forståelse, og der er derfor lige så mange forståelser af virkeligheden, som der er mennesker.

Dette betyder imidlertid ikke, at vi ikke kan skabe en koordineret virkeligheds-
forståelse. Sproget gør det muligt for os at koordinere vores handlinger og får dermed en fremtrædende plads. Ud fra et systemisk perspektiv handler kommunikation om at skabe og medskabe koordinerede virkelighedsforståelser. Kommunikation bliver i dette perspektiv ikke en ”overførsel” af mening, men derimod en medskabende proces.

 

Sprog skaber virkelighed

Vi eksisterer i sproget og gennem sproget, hvilket har stor betydning for den måde, som vi kommunikerer med vores omgivelser på. Maturana og Varelas forståelse af autopoiese har desuden den implikation for kommunikation mellem mennesker, at vi altid er selvrefererende lukkede systemer, der vil agere ud fra hver vores logik.

Sproget har derfor en afgørende betydning, da det bliver en grundlæggende eksistensbetingelse for mennesket og alle levende systemer, at vi selv skal kunne skabe en kommunikativ forbindelse mellem vores egne indre billeder og den ydre verden – og dette sker gennem sproget.

Fokus på den sproglige dimension sætter altså i høj grad fokus på, hvordan vi bruger sproget som et grundvilkår for mennesket. Metaforisk set bliver sproget i et systemisk perspektiv den lygte, vi bruger til at oplyse og derved se vores omgivelser med. Gennem vores sprog dirigerer vi vores opmærksomhed og skaber derigennem vores virkelighed.

 

Hvis du vil vide mere om systemisk teori…

De teorier, som vi har valgt at omtale i det ovenstående, udgør naturligvis kun en lille del af alt, hvad der er tænkt og skrevet om systemisk teori og systemisk ledelse igennem årene. Ønsker du yderligere viden og inspiration, kan du finde dette under vores links til faglig inspiration – her kan du blandt ander også finde bogen “Systemisk Ledelse – den refleksive praktiker”.

 

Af Thomas Johansen, Direktør, partner og chefkonsulent i MacMann Berg.

Telefon: +45 2081 0874 Email: [email protected]

 

Mere om systemisk ledelse: