Specialdesignet leder- og konsulentuddannelse

MacMann Bergs specialdesignede systemiske uddannelse er et internt rekvireret forløb tilpasset en eller flere organisationers behov. Uddannelsen er målrettet ledere, konsulenter og medarbejdere og kan gøres kompetencegivende via vores suppleringsuddannelse.

På uddannelsen går teori og praksis hånd i hånd, og refleksivitet er et nøglebegreb i hele forløbet. Ambitionen er at skabe organisatorisk merværdi inden for private, offentlige og frivillige organisationer.

 

Uddannelsen giver adgang til MacMann Bergs suppleringsuddannelse, hvor du kan opnå en Certificategrad i systemisk ledelse med 60 ECTS-points. Certificategraden giver adgang til en Diploma- og Master of Science-grad med henholdsvis 120 og 180 ECTS-points.

 

Hvis du ønsker, at den specialdesignede systemiske uddannelse senere skal kunne give adgang til vores suppleringsuddannelse, vil det kræve, at uddannelsen har et omfang på mindst 5x2 dage plus 4 netværksdage.

 

Download den fulde uddannelsesbeskrivelse som PDF

Uddannelsesbeskrivelse for specialdesignet systemisk leder- og konsulentuddannelse

 

Kontakt os for pris, nærmere information om uddannelsen
og/eller for at få en snak med underviserne.


 

I MacMann Berg er vi optaget af, at ledelse af morgendagens organisationer og virksomheder stiller helt nye krav og må basere sig på nye mentale modeller og tankeværktøjer. Systemisk anerkendende ledelse er et kvalificeret bud på et nyt ledelsesparadigme, der er i stand til at gribe og håndtere denne kompleksitet på en transparent og effektfuld måde.

 

Formål

Formålet med uddannelsen er at give dig viden om og mulighed for at arbejde med aktive kommunikations- og refleksionsprocesser i din egen praksis som leder, konsulent eller medarbejder.

 

Målgruppe

Uddannelsen specialdesignes og målrettes ledere, ledende medarbejdere, konsulenter, teamkoordinatorer, større grupper af medarbejdere eller hele organisationer. Forløbet bliver opbygget og organiseret efter aftale med den eller de rekvirerende organisationer for optimal organisatorisk effekt.

 

Uddannelsens indhold

Den specialdesignede systemiske uddannelse gennemføres typisk med 5 moduler á 2 dages varighed over et halvt år. Derudover vil der være 4 enkeltdage mellem modulerne, hvor deltagerne arbejder i netværksgrupper med praktiske temaer fra egen praksis og drøfter litteratur.

 

Forløbet gennemføres ofte med en fordeling på ca. 1/3 systemisk teori og 2/3 øvelser i metoder/værktøjer. De teoretiske elementer vil bestå af oplæg om systemiske grundteorier, læsning af litteratur og drøftelser af litteratur på holdet og i netværksgrupperne. Den praktiske del vil være oplæg, hvor underviserne præsenterer konkrete værktøjer, individuel og gruppebaseret træning i forskellige individuelle interview- og konsultationsformer samt dialogformer for grupper.

 

Læs mere om uddannelsens indhold i uddannelsesbeskrivelsen.

 

 

RING TIL OS
Det koster ikke noget at være nysgerrig...